Familietragedie bag brand

En ulykkelig familietragedie var baggrunden for den brand i Nakskov, hvor en 49-årig mand senere døde af sine brandskader. Det oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er nu færdige med undersøgelserne af den voldsomme brand på Oksebæksvej i Nakskov, der onsdag kostede en 49-årig mand livet. Lokalpolitiet i Nakskov oplyser til TV ØST, at det er en ulykkelig familietragedie, som danner baggrund for branden.

Onsdag eftermiddag lykkedes det politiet med hjælp fra en nabo at redde den 49-årige mand ud af flammerne. Han var dog så medtaget af brandskader, at han blev fløjet på Rigshospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Naboen, der assisterede med at redde manden ud af flammerne, måtte tjekkes for røgforgiftning. 


Nyhedsoverblik