Efter overskud: Udsigt til underskud for Vig Festival

Efter tre år med overskud er det nu udsigt til underskud for Vig Festival. Formanden betegner situationen som ”ganske alvorlig”.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre fede år med overskud har nu udsigt til et magert år med underskud for Vig Festival.

Forklaringen skal ifølge Nordvestnyt findes i et faldende billetsalg. Og det betyder, at der er nul udbetaling af overskudspenge til moderforeningerne Trundholm FC, Vig Idrætsforening og Vig Gymnastikforening.

- Det er ganske alvorligt, at vi har udsigt til underskud. Det piner mig, ikke mindst på grund af de frivilliges enorme indsats, siger formand Gustav Møller til Nordvestnyt.

Modtog en halv million hver 

- Vig Festival har kun én gang tidligere haft underskud, og det piner mig da også. Man kan kun glæde sig over, at det sker så sjældent, tilføjer formanden.

Sidste år var overskuddet på 2,8 millioner kroner, hvor moderforeningerne hver fik 533.000 kroner.

I år har 2000-3000 færre gæster end ventet ifølge avisen givet udsigt til underskud. I gennemsnit var der i år 11.000 gæster pr. dag. De to foregående år var der cirka 13.000-14.000 gæster.


Nyhedsoverblik