Overblik over Kundby-sagen

Få et overblik over sigtelserne i Kundby-sagen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 16-årig pige og en 24-årig tidligere syrienkriger er sigtet i den såkaldte Kundbysag. Retten i Holbæk har onsdag bestemt, at de to skal forblive varetægtsfængslet frem til 27. april.

Den 16-årige er sigtet for to forhold:

I det første forhold er hun sigtet for frem til 12. januar at anvende bombemanualer, anskaffe kemikalier og forsøge at fremstille sprængstoffet TATP.

Derudover sigtes hun for at planlægge en prøvesprængning samt at forberede et terrorangreb mod den jødiske privatskole Carolineskolen i København. Angrebet mislykkedes ifølge sigtelsen, fordi hun blev anholdt.

I det andet forhold er hun sigtet for frem mod 8. januar at anvende bombemanualer, anskaffe kemikalier og for at forsøge at anskaffe gødning, benzin og diesel med videre samt at forberede et angreb mod Sydskolen i Fårevejle.

Angrebet mislykkedes. Anklagemyndigheden vil ikke ind på, hvorfor angrebet ikke blev til noget.

Sigtelserne mod den 24-årige:

Han er sigtet for at medvirke til anskaffelse af bombemanualer og til forsøg på at udføre terrorangreb mod de to skoler.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

/ritzau/


Nyhedsoverblik