Nyheder fra din hverdag

Emilies familie beder om hjælp: Fjern efterlysningsplakaterne

Plakaten hænger blandt andet på en skærm på Aarhus Banegård. Foto: Michelle Svejgaard

Familien til dræbte Emilie Meng beder nu om hjælp; de vil gerne have, at alle efterlysningsplakater bliver taget ned, eftersom hun ikke længere er efterlyst.

På togstationer, tankstationer og såvel i udlandet. Overalt har der siden sommer hængt plakater af den 17-årige Emilie Meng.

Siden hun forsvandt søndag den 10. juli har masser frivillige været rundt omkring for at hænge plakater op i håbet om at finde hende.

Men eftersom den 17-årige pige blev fundet død juleaftensdag ved Regnemarks Bakke i Borup, beder familien nu om, at eftersøgningsplakaterne bliver pillet ned igen.

  Foto: Udklip fra Facebook

Et familiemedlem til Emilie Meng skriver på familiens vegne i et Facebook-opslag i en gruppe for korsoranere:

- Eftersom Emilie nu er blevet fundet beder familien jer om, at tage efterlysningsplakaterne ned igen.

Desuden står der i opslaget, at familien takker for borgernes opbakning i den svære tid, de er igennem.

Torsdag aften vil der være fakkeltog rundt i Korsør til minde om Emilie Meng.

Tip os Har du et godt tip?