Emilie-sag: Politiet efterlyser flaskesamler

Politiet har fået flere henvendelser fra borgere om en flaskesamler i Korsør, som altid går rundt tidligt om morgenen. Ham vil politiet meget gerne i kontakt med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flaskesamleren er ikke under mistanke, men da han ofte går rundt og samler flasker ind tidligt om morgenen i Korsør, vil politiet meget gerne tale med ham, hvis han skulle have set noget den søndag morgen, hvor Emilie Meng forsvandt.

- Vi har fået flere henvendelser om denne mand. Vi ved ikke rigtigt noget om ham, udover at han samler flasker, men vi vil meget gerne tale med ham, fordi han jo går rundt i byen og måske har set noget, siger efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Marianne Roed til TV ØST.

Hvis du kender denne mand, må du meget gerne tage kontakt til ham, og bede ham om at henvende sig til politiet. Det er ikke selv lykkes politiet at få kontakt til ham.

Alle henvendelser skal rettes til 114. 


Nyhedsoverblik