Ekspert kritiserer korte spisepauser: - Ti minutter til madpakken er helt umuligt

Katrine Klinken har arbejdet med børn og mad i mange år. Hun er ikke i tvivl om, at mange skolers frokostpauser er for korte.

Katrine Klinken har arbejdet med børn og mad i mange år. Hun er ikke i tvivl om, at mange skolers frokostpauser er for korte. Foto: Line Falck

1 af 2

Hvis børn kun har ti minutter til at spise deres frokost, er der risiko for, at de lærer mindre, siger ernæringsekspert Katrine Klinken.

- Jamen, det er helt umuligt, hvis der kun er ti minutter til, at børnene kan spise deres frokost. Det er en meget vigtig del af måltidet, at der er tid til at nyde det. Det kan man ikke nå på ti minutter.  

Kok og ernæringsekspert Katrine Klinken lægger ikke fingrene imellem, når hun skal sige sin mening om korte spisepauser og børn, der kommer hjem med madpakker, der langt fra er spist op.

Voksne har tyve minutter. Mange har også en halv time. Kan du forestille dig, hvis du havde ti minutter?

Katrine Klinken, kok og ernæringsekspert

TV ØST har fortalt om frustrerede forældre til børn på skoler i Faxe, Korsør, Næstved og Slagelse. Alle oplever de, at deres børn ikke får nok at spise i frokostpausen, som i de fleste tilfælde kun lige når op på ti minutter.

Det strider ellers mod Fødevarestyrelsens anbefaling om en spisepause, der varer 30 minutter. 

- Hvis du ikke er mæt, er du ikke læringsparat 

Katrine Klinken har arbejdet med mad professionelt i 35 år og underviser børn i madlavning i Børnenes Madhus i København. Derudover er hun forfatter til en række børnekogebøger.

Hun er ikke i tvivl om, at det får konsekvenser, hvis skolebørn ikke når at få spist deres madpakker: 

- Først og fremmest handler det om, at børnene skal være mætte. For det er sådan, vi får sunde, glade børn, der har overskud til at lære. Hvis du ikke er mæt, er du ganske enkelt ikke læringsparat. Og de kommer i skolen for at lære noget, siger Katrine Klinken og tilføjer: 

FEM RÅD OM MÅLTIDER

  • Generelt: Måltidet er mere end mad og mætte mave. Det gode måltid skaber glæde, nydelse og samvær, trivsel og lyst til at spise sundt… Gode rammer kræver, at både elever, forældre og skolens medarbejdere er bevidste om, hvor meget måltiderne betyder. Sammen skaber I den bedste måltidskultur
     
  • Derudover lyder det første råd: Måltidet tager tid. Tid er vigtig, så eleverne kan nå at spise samtidig med, at de nyder mad og samvær. Skemalæg fx dagens måltider og afsæt gerne 30 minutter til at spise frokost.

Se resten af rådene fra Fødevarestyrelsen her

Se mere

- De fleste voksne har jo i hvert fald tyve minutter til at spise deres mad. Mange har også en halv time. Kan du forestille dig, hvis du havde ti minutter?

Kun tid til leverpostej og banan

Helt overordnet mener ernæringseksperten, at der er tale om en forkert planlægning af skoledagen:

-Der er noget helt galt med den måde, vi planlægger hverdagen i institutionerne på. Børnene er der jo i mange timer og skal holde til langt ud på eftermiddagen, enten i SFO’en eller derhjemme. De har ikke travlt, så hvorfor skal spisepausen overstås på ti minutter?

Som forældre bliver du tvunget ud i at skulle tænke i mad, der glider hurtigt ned.

Katrine Klinken, kok og ernæringsekspert 

Hvad gør man som forældre, hvis ens børn ikke har særligt lang tid til at spise maden?

-Det går ud over kvaliteten af maden, hvis der er så kort tid til rådighed. Som forældre bliver du tvunget ud i at skulle tænke i mad, der glider hurtigt ned. Det, du kan nå at spise, bliver jo så ting som flade madder med leverpostej og banan, slår Katrine Klinken fast. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App