Efter 12 uger med fugleinfluenza: Frilandsæg bliver til skrabeæg

​Fra midnat har danske frilandshøns været under tag og bag hegn i 12 uger. Derfor kan deres æg ikke længere sælges som frilandsæg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er i disse dage 12 uger siden, at der blev konstateret fugleinfluenza på Møn.

Efter en gruppe troldænder på Møn var blevet fundet døde i begyndelsen af november sidste år, kunne Fødevarestyrelsen konstatere, at fugleinfluenzaen atter var at finde i Danmark.

Siden har især fjerkræsavlere fået besked på at følge diverse retningsliner, så den frygtede influenza ikke skulle sprede sig. Ligeledes har Beredskabsstyrelsen assisteret Fødevarestyrelsen med at indsamle døde fugle flere steder i Danmark, som skulle undersøges for fugleinfluenza.

quote Jeg forstår godt de avlere, der ærgrer sig over, at fugleinfluenzatruslen nu betyder, at de går glip af en merindtægt, der typisk er ved frilandsæg sammenlignet med skrabeæg

Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen

Og nu får influenzaen igen konsekvenser. Fra i dag må producenterne af frilandsæg ikke længere sælge deres æg som frilandsæg, men skal i stedet markedsføre dem som de typisk billigere skrabeæg.

Avlere går glip af indtægter

Det skyldes, at fuglene fra midnat har været inden døre i sammenlagt 12 uger som følge af fugleinfluenza. Deres æg lever dermed ikke op til de fælleseuropæiske regler for æg fra friland. 

Fødevarestyrelsen
Læs også
Endeligt bekræftet: Der er fundet fugleinfluenza på Møn
Fødevarestyrelsen
Læs også
Endeligt bekræftet: Der er fundet fugleinfluenza på Møn

- Jeg forstår godt de avlere, der ærgrer sig over, at fugleinfluenzatruslen nu betyder, at de går glip af en merindtægt, der typisk er ved frilandsæg sammenlignet med skrabeæg, udtaler Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Siden Danmark blev ramt af fugleinfluenza tilbage i november, har fjerkræ skullet være under tag og bag hegn for at skærme dem mod kontakt med vilde fugle og den alvorlige fugleinfluenzatype H5N8, som siden efteråret har kostet i tusindvis af fugle livet i besætninger i udlandet.

Fødevarestyrelsen følger fortsat situationen

 - Vi er nødt til at holde fast i, at dyrene skal være inde for ikke at få et udbrud i en fjerkræbesætning. Sker det, bliver det for alvor dyrt. Det vil betyde en yderligere forlængelse af lukningen af eksportmarkederne med store tab for fjerkræbranchen, siger Stig Mellergaard.

Han understreger, at Fødevarestyrelsen fortsat følger situationen nøje og er klar til at løsne grebet om dansk fjerkræ, så snart fugleinfluenzatruslen er drevet over.

Død troldand
Læs også
Fugleinfluenza kan lamme eksport af dansk fjerkræ
Død troldand
Læs også
Fugleinfluenza kan lamme eksport af dansk fjerkræ

- Så sent som 23. januar blev der fundet en and med fugleinfluenza i Danmark, og landene omkring os melder hyppigt om smittede fugle og fjerkræ, senest et udbrud i en hobbybesætning i Ängelholm i Sverige. Derfor er vi nødt til at opretholde kravet om at holde fjerkræet indelukket, udtaler Stig Mellergaard.

EU-kommissionen afviste tidligere på måneden, at de umiddelbart kunne dispensere fra reglerne for frilandsæg. Derfor skal frilandsæg lagt af danske høns efter midnat markedsføres som skrabeæg. 

Den dødelige og meget smitsomme H5N8-virus har allerede kostet mange troldænder livet.

 


Nyhedsoverblik