Dusør udloves: Find hesten Chevi

Hesten Chevi har været væk siden lørdag. Nu udlover ejer Søren Madsen en dusør på 3.000 kroner til den person, der kan hjælpe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor er Chevi? Det spørgsmål vil ejer Søren Madsen gerne have svar på. Så meget endda, at han nu har valgt at udlove en dusør på 3.000 kroner til den person, der kan hjælpe ham med at finde den 14-årige hest af racen Tinker.

Chevi er letgenkendelig. Hun er hvid med sorte pletter. Det er hende du ser på billedet.

Hesten er stukket af fra sin fold i Vesterborg på Lolland. Lørdag aften nedlagde Chevi og to andre heste stolperne i deres fold, så de kunne stikke af. De to andre heste blev indfanget kort tid efter, de stak af, men Chevi er altså stadig pist væk.  

Søren Madsen fortæller, at Chevi er meget tam, og hvis man ser hende, kan man sagtens få hendes opmærksomhed. Hun er især vild med brød.

Hvis du har set noget, kan du kontakte Søren Madsen på telefonnummer: 31315928.


Nyhedsoverblik