DSB indsætter togbusser på lang strækning i weekenden

Arkivfoto.

Rejsende mellem Næstved og Roskilde bliver fra weekenden tvunget fra toget over i togbusser på flere afgange.

Flere tog på strækningen mellem Næstved, Køge og Roskilde bliver i weekenden skiftet ud med togbusser i de sene timer.

Det oplyser DSB.

Togbusserne bliver indsat på strækningen fra søndag den 2. december og frem til den torsdag den 6. december, hvor busserne erstatter togene i aften- og nattetimerne.

- Derfor varer din rejse længere end normalt, oplyser DSB.

Her holder togbusserne

  • Roskilde: Ny Østergade (modsat side af stationsbygningen)
  • Gadstrup: Pladsen foran stationen (Stationsvej)
  • Havdrup: Forpladsen ved stationen (Stationspladsen)
  • Lille Skensved: Foran ved stationsbygningen (Ved Banen)
  • Ølby: Busterminal foran stationen (Movias Busholdeplads)
  • Køge: Movias stoppested på Østre Banevej
  • Herfølge: Forpladsen ved stationen (Stationsvej)
  • Tureby: Forpladsen ved stationen (Turebyvej)
  • Haslev: Forpladsen ved stationsbygningen (Stationspladsen)
  • Holme-Olstrup: Busstop ved hovedvejen 200 m fra stationen
  • Næstved Nord: Foran stationen (Gl. Holstedvej)
  • Næstved: Banegårdspladsen (ved gangbroen)

 

Kilde: DSB.

Se mere

Ændringen skyldes, at Banedanmark arbejder på at installere et nyt signalsystem til banen.

Få penge tilbage

Når du rejser med DSB, og din ankomsttid er mere end 30 minutter forsinket, kan du kan søge kompensation, hvis du er:

Forsinket mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog (DSB eller Arriva) i Danmark og har du rejst med billet, klippekort, rejsekort eller et Bus & Tog Årskort.

Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.

Rejser du med DSB og en privatbane kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler.

Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.

Læs mere om rejsegaranti her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App