Dronningebesøg: De sidste deltaljer skal på plads

Nakskov og resten af Lolland skal fremstå fra sin smukkeste side, når Dronningen ankommer onsdag. Der er blandt andet plantet nye træer og lappet veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet plantet nye træer, lappet veje og pyntet op på havnen med blomster, inden Dronning Margrethe ankommer til Nakskov med Kongeskibet Dannebrog onsdag.

Det er folkene fra Park og Vej i Lolland Kommune, der har haft travlt med at få styr på de sidste forberedelser, så Lolland kan vise sig fra sin bedste side, når der kommer royalt besøg.

- Vi er meget tæt på at være færdige, så der er ro i maven. Uden at rose os selv, så har vi gjort et godt stykke arbejde, siger Kjeld Jensen, chef i Park og Vej i Lolland Kommune.

Ikke kun til ære for dronningen

Dronningen ankommer klokken 10.00 onsdag, når Dannebrog lægger til ved Toldboden i Nakskov Havn. I den forbindelse har Kjeld Jensen med sine egne ord haft ”fuld speed” på havnegadeprojektet.

Kjeld Jensen fortæller, at de blandt andet har plantet en havneallé af nye træer og lånt omkring 20 krukker med blomster fra Holeby- og Rødbyområdet og opsat dem på havnen og resten af byen.

 Vi forskønner de områder, som Dronningen besøger. Og vi lapper de veje, hun kører på. Men det er ikke kun for hendes skyld, for de her veje ville vi alligevel have lappet senere på året, siger Kjeld Jensen

Men han understreger, at det ikke kun er for Dronningens skyld.

- Vi forskønner de områder, som Dronningen besøger. Og vi lapper de veje, hun kører på. Men det er ikke kun for hendes skyld, for de her veje ville vi alligevel have lappet senere på året, siger Kjeld Jensen til TV ØST.

Grusstier har fået sikkerhedstjek

Desuden fortæller chefen ved Park og Vej, at de har droppet af rive deres grustier. Og det er for politiets skyld.

Grusstierne bliver nemlig mere sikre for politiets motorcykler at køre på, hvis gruset tromles fast.  Og derfor har tromlen været på arbejde ved Reventlow-Museet ved Pederstrup.

 Jeg håber, jeg får verdens kedeligste dag i morgen, hvor jeg bare kan få lov til at drikke min kop kaffe, fordi alt kører på skinner, siger Kjeld Jensen

Nu venter Kjeld Jensen bare på, at Dronningens besøg løber af stablen onsdag. 

- Jeg håber, jeg får verdens kedeligste dag i morgen, hvor jeg bare kan få lov til at drikke min kop kaffe, fordi alt kører på skinner. Hvis det sker, må det være tegn på, at det er en succes, siger Kjeld Jensen.


Nyhedsoverblik