Dramatisk glatføreuheld: Mand brager ind i gård

Bilen væltede rundt på siden, ramte to træer, en kampesten og en postkasse, før den ramte ind i en gård.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilen væltede rundt på siden, ramte to træer, en kampesten og en postkasse, før den ramte ind i en bygning på en gård ved St. Fuglede i Kalundborg Kommune. Alligevel kom bilisten intet nævneværdigt til ved uheldet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet skete på vejen Bakkendrupvej, da bilen kørte mod syd.

- Kombinationen af glat føre og måske lidt for høj fart var årsag til uheldet, og det er rigtig godt, at føreren ikke kom noget til ved uheldet, for det ser lidt voldsomt ud, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Uheldet er sket i en lille kurve på vejen.

Ifølge TV ØSTs oplysninger er eneste skade på gården, et nedløbsrør er blevet revet ned, og og malingen er blevet lidt skrammet.

Heldigvis er der i de kommende dage lagt op til plusgrader hele døgnet rundt.

 


Nyhedsoverblik