DMI varsler risiko for skybrud

Det lune solrige vejr kan søndag aften blive afløst af skybrud, torden og vindstød på over 15 meter i sekundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Langt det meste af regionen kan ifølge DMI i aften og nattetimerne risikere at opleve et skybrud.

Lokalt melder DMI, at der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. Samtidig er der risiko for kraftig torden og vindstød på over 15 meter i sekundet.

Hele regionen kan blive ramt

Varslingen gælder for Kalundborg, Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. I første omgang så det ud til, at Odsherred og Holbæk gik fri. Men søndag eftermiddag melder DMI, at også de kan blive ramt. 

Det voldsomme vejr skulle begynde efter klokken 21 søndag aften og fortsætte frem til klokken 9.00 mandag morgen. 


Nyhedsoverblik