DF vil fremrykke planerne for udrejsecenter: - Hvis man trækker i arbejdstøjet, kan det gøres før

Martin Henriksen (DF) sejlede med ud til Lindholm fredag. Nu vil han fremrykke planerne, så de udviste udlændinge før tid kan sendes ud på øen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udrejsecenteret på øen Lindholm i Stege Bugt blev præsenteret for en uge siden, hvor regeringen og Dansk Folkeparti satte det sidste punktum på finanslovsaftalen.

En af dem, der sad med ved bordet, var Dansk Folkepartis Martin Henriksen, som er udlændingeordfører.

Han sejlede i dag, fredag, med integrationsminister Inger Støjberg (V) ud til øen Lindholm. Og ifølge Martin Henriksen så kunne man godt begynde at rykke folk ud på øen meget hurtigere end planlagt.

Læs også
Borgmester fortsætter sin protest mod udrejsecenter: - Er der ikke en voksen tilstede?
Læs også
Borgmester fortsætter sin protest mod udrejsecenter: - Er der ikke en voksen tilstede?

- Der er en del af øen, der skal renses, men der er en anden del af øen, hvor man må antage, at der kan hurtigere, end hvad der ligger i finanslovsaftalen, begynde at rykke folk derud af den simple årsag, at der allerede er kontorer, der er huse, man kan flytte ind i, og ellers kan du sætte barakker op. Så vi vil gå tilbage til ministeren og regeringen, og så få en snak om det ikke er muligt at etablere huse derude meget hurtigere – så vi hurtigere kan få de her uønskede, afviste udlændinge ud på øen, siger Martin Henriksen.

- Det kan godt gøres før

Hvor hurtigt er hurtigt?

- Det er svært at svare på. Jeg er jo ikke bygningsekspert. Men jeg kan bare konstatere, at der er bygninger derude, når jeg kigger på dem, så er der en del derude, der virker, som om de er i god stand. Der er folk derude, som overnatter på øen allerede nu. Hvis de kan overnatte derude, så kan de her afviste og uønskede udlændinge selvfølgelig også overnatte derude, siger Martin Henriksen.

- Den tidsplan, som siger 2021, der vil jeg tillade mig at sige, at hvis man virkelig trækker i arbejdstøjet, kan det godt gøres før.

Artiklen fortsætter under billedet.

Øen Lindholm ligger i Stege Bugt.
Øen Lindholm ligger i Stege Bugt. Foto: TV 2 Grafik

Ministeren står fast

Fredag var Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), til møde med Inger Støjberg, efter han i protest mod udrejsecenteret havde sendt et åbent brev til finansminister Kristian Jensen (V) og Inger Støjberg.

Inger Støjberg
Læs også
Urokkelig minister efter møde med borgmester: - Det ligger fast, at udrejsecenteret bliver på Lindholm
Inger Støjberg
Læs også
Urokkelig minister efter møde med borgmester: - Det ligger fast, at udrejsecenteret bliver på Lindholm

Men mødet rokkede ikke ved ministerens beslutning.

- Vi har været godt rundt omkring. Men det ligger fast, at udrejsecenteret bliver på Lindholm, lød det fra Inger Støjberg efter mødet.

Mikael Smed giver dog ikke op. Derfor skal han foretræde hos Udlændinge- og Integrationsudvalget på tirsdag sammen med Michael Seiding Larsen (V) og Else-Marie Langballe Sørensen (SF) i håb om, at planerne om et udrejsecenter på Lindholm bliver droppet.

 

Nyhedsoverblik