Borgmester får overrakt portræt: - Der er så meget humør i det maleri

03:14

Her ses Connie Pedersen (tv.), der har malet portrættet af Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen. Video: Katja Højbjerg - TV ØST

Her ses Connie Pedersen (tv.), der har malet portrættet af Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen. Foto: Katja Højbjerg - TV ØST

1 af 2

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) har fået malet et portræt af en ret unik kunstner. Det blev vist frem i dag.

Tirsdag blev et særligt portræt af Slagelses borgmester afsløret ved en lille fernisering.

Her var både et par af kommunens folk, borgmesteren, pædagoger fra Vasac og pressen til stede. Og ikke mindst kunstneren bag portrættet.

Det er nemlig 65-årige Connie Pedersen, der har malet portrættet af borgmester John Dyrby Paulsen (S). Hun er udviklingshæmmet og arbejder på VASAC i Slagelse, som er et socialt arbejdsmarkedscenter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses portrættet af Slagelses borgmester, som Connie Pedersen har malet. Foto: Katja Højbjerg - TV ØST

Her har hun malet billedet for flere måneder siden. Og da John Dyrby Paulsen besøgte kunstnerværkstedet på Vasac engang efter sommerferien, faldt han straks for maleriet.

- Der er så meget glæde og livslyst. Der er så meget humør i det maleri, så hver gang jeg ser på det, så kan jeg ikke undgå at blive glad, siger han og fortsætter:

- Connie er jo enormt glad og umiddelbar. Det var hun også da hun overrakte mig billedet. Det var en tsunami af glæde og smil, og det kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, når jeg ser billedet.

Kunstneren er godt tilfreds

Connie Pedersen er selv godt tilfreds med resultatet.

- Det er pænt, siger Connie Pedersen

- Det er også en flot fyr, du har malet, lyder det rapt fra John Dyrby Paulsen.

- Ja, svarede hun.

Connie Pedersen var lidt nervøs ved hele situationen, så hun sagde hun ikke meget ved ferniseringen.

Ifølge borgmesteren har han aldrig haft lyst til at bruge penge på et portræt.

Men Connies portræt fik ham til at skifte mening.

- Rent faktisk har jeg ikke planer om at få lavet et portræt. Jeg synes skatteydernes penge skal gå til noget andet. Jeg har ikke behov for at have et portræt hængende af mig selv. Jeg synes, der er andre ting, der er vigtigere, siger John Dyrby Paulsen, og fortsætter:

- Men da Connie gav mig portrættet - jeg vidste ikke, jeg fik det – så blev jeg så glad, at jeg måtte have det op at hænge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App