Deltidsbrandmand kritiserer beredskab - får ikke lov til at rykke ud

I Snertinge er man frustreret over, at den lokale brandstation ikke bliver brugt, hvis der er brande eller andre ulykker i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis Snertinge brandstation i Kalundborg Kommune er tættest på en brand, som foregår i nabokommunen, så er det en brandstation i nabokommunen, der bliver kaldt ud. Og det møder kritik fra flere sider. 

Jens Andersen har været deltidsbrandmand i 13 år og er tilknyttet den lokale brandstation i Snertinge. Han siger, at den lokale brandstation ofte bliver forbigået ved forskellige alarmopkald – for selvom de i Snertinge er tættest på en ulykke, så er det jævnligt brandstationen i Mørkøv, som bliver brugt.

- Vi ligger jo i yderkanten af Kalundborg Kommune mod Holbæk og Odsherred Kommune, så det er jo den vej, vi mærker det rigtig meget, fortæller han.

quote Problemet er, at vi er der for borgernes skyld, og vi vil gerne gøre det så godt som muligt

Jens Andersen, deltidsbrandmand, Snertinge

Det er som regel brandvæsenet i Mørkøv, som bliver kaldt til brand og ulykker i Svinninge i Holbæk Kommune. Men den lokale brandstation i Snertinge i Kalundborg Kommune kan faktisk nå frem fem minutter hurtigere end mandskabet fra Mørkøv.

- Problemet er, at vi er der for borgernes skyld, og vi vil gerne gøre det så godt som muligt og være hurtigt fremme, og det føler vi ikke, systemet lever op til, lyder det fra deltidsbrandmanden.

Vil gøre op med kommunegrænser

Vestsjællands Brandvæsen var tidligere opdelt af kommunegrænser, og brandstationen i Mørkøv i Holbæk Kommune har historisk set dækket området omkring Svinninge og Hørve.

Fra politisk side vil man gerne gøre op med kommunegrænserne inden for beredskabet, og i 2016 blev det skrevet ind i beredskabsloven, at det skal være den nærmest station, der rykker ud. Det er altså ifølge Jens Andersen ikke det, der sker. 

Helle Søeberg, beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen
Helle Søeberg, beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen Foto: Frederik Thorup - TV ØST

quote Jeg har meget svært ved at se, at det skal tage så lang tid

Jeppe Jakobsen (DF), folketingsmedlem

Hos Vestsjællands Brandvæsen erkender man da også, at man endnu ikke er nået i mål, men at man arbejder på sagen.

- Det er jo en dybt teknisk proces, der starter ved 112-alarmcentralerne og går ud til den enkelte pager, som brandmændene har, og vi skal være stensikre på, at der ikke sker fejl, når vi flytter nogle husstande fra en brandstation til en anden, fortæller beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen, Helle Søeberg til TV ØST.

Brandstation
Læs også
Orø risikerer at miste sin brandstation: - Det er ikke forsvarligt
Brandstation
Læs også
Orø risikerer at miste sin brandstation: - Det er ikke forsvarligt

Lovændringen skulle allerede i 2016 sikre, at det altid er nærmeste brandstation, som sendes af sted til en akut hændelse, så Vestsjællands Brandvæsen har været for langsomme, lyder det fra folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF), som var en af kræfterne bag lovændringen.

- Jeg har meget svært ved at se, at det skal tage så lang tid. At når man får et alarmopkald, så kigger man på et kort og ser på, hvor den nærmeste enhed er. Det er altså ikke noget, der kræver en lang implementering, - det lyder som en dårlig undskyldning, siger han.

Folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF) har svært ved at forstå, hvorfor det ikke er den nærmeste station, der rykker ud.
Folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF) har svært ved at forstå, hvorfor det ikke er den nærmeste station, der rykker ud. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Grænserne brydes ned næste år

Hos Vestsjællands Brandvæsen understreger beredskabsdirektøren, at man fra det nye år vil være klar til at se udover kommunegrænser.

- Vi yder en forsvarlig indsats, men jeg har altid ambitioner om, at vi skal gøre det bedre, hvis vi kan, og det er også derfor, vi er i gang med det her, siger beredskabsdirektør Helle Søeberg.

080908_BRANDBIL.jpg
Læs også
Vestsjællands Brandvæsen under kniven: Her er ideerne til at spare
080908_BRANDBIL.jpg
Læs også
Vestsjællands Brandvæsen under kniven: Her er ideerne til at spare

Fra politisk side har man netop sat gang i en stor evaluering af de kommunale beredskaber i Danmark. Og i Snertinge håber deltidsbrandmand Jens Andersen, at han snart får lov at rykke hurtigt ud.

- Jeg håber på, at der er nogen, der rusker op i det her og får fat i dem, der har med det at gøre og siger, det kan simpelthen ikke passe mere nu.

Og folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF) vil nu bede Holbæks borgmester om at tage problemerne op i kommunens beredskabskommission.


Nyhedsoverblik