16-årig døde af MDMA: De unge tager stoffer for at være sociale, mener ekspert

03:28

Natten til lørdag døde en 16-årig ung mand i Dianalund efter at have indtaget stoffet MDMA.

16-årige Marcus Christensen døde, efter han indtog MDMA fredag aften. Men stoffer er en del af de unges hverdagsliv og festkultur, mener ekspert.

- Stoffer er en del af ungdomskulturen, og de tager dem, fordi det er sjovt, spændende og nyt, lyder det fra sociolog Tea Torbenfeldt Bengtsson, der forsker i udsatte unges risikoadfærd og hverdagsliv.

Ifølge sociologen er episoden med afdøde Marcus Christensen fra Dianalund, der indtog MDMA fredag aften, blot et eksempel på, hvordan de danske unges festkultur ser ud.

- Mange ved godt, det er farligt at ryge, drikke og tage stoffer, men det bliver en del af deres måde at være sammen på, siger hun og tilføjer:

Der er noget socialt ved det. Det er noget, de gør sammen.

Tea Torbenfeldt Bentsson, Sociolog

- Der er noget socialt ved det. Det er noget, de gør sammen. Det er sjældent noget, unge gør alene, og hvis de gør det alene, har de også andre sociale problematikker, lyder det.

Tea Torbenfeldt Bentsson fortæller, at stoffer er blevet et kulturelt fænomen, og at unge søger rusen for at have en fest med vennerne.

Almindelige unge tager også stoffer

Ifølge Tea Torbenfelt Bentsson er det ikke nødvendigvis kun udsatte unge, der eksperimenterer med de farlige stoffer:

- Det kan sagtens være ganske almindelige unge og også oplyste unge som tænker: ”Det rammer ikke mig. Det er bare for sjov. Det er bare en enkel gang, og jeg ved godt, hvad jeg laver”, siger hun og fortæller, at det langt fra er unormalt, at der florerer stoffer til fester, som de unge afprøver. Det er også politiets opfattelse.

- Vi ser typisk, at det starter med, at man skal prøve at ryge hash, og så skal man prøve lidt mere, siger Allan Holm, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Startede med hash

Det samme gjorde sig gældende for 16-årige Marcus Christensen fra Dianalund:

- Marcus startede med en lille smule hashrygning. Det har udviklet sig over et par måneder til, at han tager MDMA og ligger død få timer efter, sagde Marcus Christensens far, Kim Christensen til TV ØST i lørdags.

Marcus Christensen døde natten til lørdag, efter han fredag aften indtog MDMA til en fest. To personer er indtil videre varetægstfængslet i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App