Genoptager kørsel fredag: DB Cargo må igen køre med sætte- og lommevogne

DB Cargo må igen køre med sættevogne, der er læsset på lommevogne. Firmaet genoptager kørsel med sættevogne monteret på lommevogne fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DB Cargo, der var involveret i togulykken på Storebæltsbroen, har fået lov til igen at køre med sættevogne, der er læsset på lommevogne.

Det oplyser Trafikstyrelsen til Ritzau.

Godstog togulykke
Læs også
Efter forbud:
Endnu en virksomhed får tilladelse til at bruge sættevogne over Storebæltsbroen
Godstog togulykke
Læs også
Efter forbud:
Endnu en virksomhed får tilladelse til at bruge sættevogne over Storebæltsbroen

I sidste uge forbød styrelsen transportvirksomheder brugen af sættevogne monteret på lommevogne, men siden er det blevet ophævet for flere virksomheder - og nu også DB Cargo.

DB Cargo har fået grønt lys, fordi det har indsendt dokumentation for, at der er styr på sikkerheden - herunder låsemekanismen.

DB Cargo vil fredag genoptage godstogskørsel ved brug af lommevogne og sættevogne.

Det oplyser transportvirksomheden, efter at Trafikstyrelsen torsdag har givet grønt lys til kørslen.

- Vi er stadig dybt berørt af ulykken, og vi har arbejdet meget omhyggeligt med at gennemgå og dokumentere vores sikkerhedsprocedurer, siger Silke Janser, der er direktør for DB Cargo Scandinavia, i en pressemeddelelse.

Togulykken skete tidligt 2. januar, da en sættevogn rev sig løs fra en lommevogn og ramte et modkørende passagertog.

Godstog togulykke
Læs også
Efter forbud:
Endnu en virksomhed får tilladelse til at bruge sættevogne over Storebæltsbroen
Godstog togulykke
Læs også
Efter forbud:
Endnu en virksomhed får tilladelse til at bruge sættevogne over Storebæltsbroen

Ud over de otte dødsfald blev 16 kvæstet. Siden viste en undersøgelse fra Havarikommissionen, at der kan være risiko for, at sættevognene ikke låses forsvarligt fast til lommevognen.

Trafikstyrelsen har efter ulykken skærpet reglerne for, hvor hurtigt godstog må køre, når det blæser. Derfor skal hastigheden for godstransport med vindfølsomme køretøjer sættes ned til 80 kilometer i timen, når vindstyrken når stiv kuling.

Det svarer til 15 meter i sekundet. Ved stormende kuling - 20 meter i sekundet - forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer. Ved storm - 25 meter i sekundet - er al godstransport forbudt.

Tidligere skulle al godstrafik først nedsætte hastigheden til 80 kilometer i timen, hvis det blæste mere end 21 meter per sekund.


Nyhedsoverblik