Dagen før fyringer: Flere hundrede sygehusansatte står arm i arm med sørgebind

Ansatte på Køge Sygehus brugte fem minutter af frokostpausen på at vise deres reaktion på afskedigelserne i morgen, tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Iført sorte sørgebind på armen stillede flere hundrede ansatte på Køge Sygehus arm i arm på gangen mandag i frokostpausen.

Helt stille, uden at snakke stillede personalet sig på rad og række for at sætte fokus på de mange fyringer, som Region Sjælland har varslet i morgen, tirsdag den 6. november.

- Det er en sorgens dag. Vi skal sige farvel til en masse kolleger i morgen, og vi er bekymrede for patienterne, står der i mailen med indkaldelsen til sørgeopstillingen, som TV ØST har fået indsigt i, og som var sendt rundt blandt de ansatte.

laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland
laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland

Artiklen fortsætter under billedet.

De ansatte havde taget sorte sørgebind på.
De ansatte havde taget sorte sørgebind på. Foto: Emilie Grav - TV ØST

Er ikke ude på at demonstrere

Personalets reaktion varede fem minutter, hvorefter alle vendte retur til deres afdelinger.

Det er vigtigt for de ansatte at understrege, at der ikke er tale om en demonstration.

- Vi er egentlig ikke ude på at demonstrere. Det kan vi gøre i vores fritid, og det er der også nogle af os, der gør i eftermiddag foran Regionshuset. Men lige nu viser vi vores frustration og vores sorg i forhold til, at der igen skal afskediges medarbejdere, siger Mette Bakkegaard, der er arbejdsmiljørepræsentant for lægesekretærerne på Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus. 

Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretær om reduktion af fyringer: - Omplaceringer kan betyde, at man må gå
Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretær om reduktion af fyringer: - Omplaceringer kan betyde, at man må gå

Nok er nok

Ifølge hende er det en måde at skabe fokus på arbejdspresset.

- Vi vil gerne vise politikerne, at nok er nok. Vi kan ikke løbe mere. Vi er bekymrede for de medarbejdere, vi skal sige farvel til, og vi er bekymrede for dem, dem bliver tilbage, og deres arbejdspres. Og så er vi bekymrede for patienterne og deres sikkerhed, siger Mette Bakkegaard.

Fyringerne er varslet til i morgen, tirsdag den 6. november, hvor de ansatte får besked i deres e-boks, om de bliver afskediget.

Mandag formiddag meldte Region Sjælland ud, at man i stedet for at fyre 317 ansatte, som det først var meldt ud, vil omplacere, så der i alt vil blive afskediget 198 ansatte.

Sådan stod de ansatte på gangene på Køge Sygehus.
Sådan stod de ansatte på gangene på Køge Sygehus. Foto: Emilie Grav - TV ØST

Nyhedsoverblik