Efter spareplaner på den kollektive trafik: Busserne kommer på dagsordenen i Folketinget

Lennart Damsbo-Andersen (S) vil tage besparelserne på regionens busruter med ind på Christiansborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Besparelserne på flere busruter i Region Sjælland kommer nu på dagsordenen på Christiansborg.

- Det peger jo ind på os, lyder det fra Lennart Damsbo-Andersen (S), der er næstformand for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

- Det er jo herinde på Christiansborg, beslutningerne bliver taget, som har den konsekvens.

Derfor vil han nu have busserne på dagsordenen til morgendagens udvalgsmøde og på den kommende Finanslov.

- Det er ikke DF's ansvar

Der skal spares på den kollektive trafik i Region Sjælland efter en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

- Sådan som virkeligheden er, vi i Socialdemokratiet kan jo stå og råbe og have de røde faner ude foran, men det hjælper ikke jo ikke noget, hvis ikke vi er inde ved bordet, siger Lennart Damsbo-Andersen.

gul-bus-movia.jpg
Læs også
Få overblikket:
Region Sjælland svinger sparekniven over den offentlige transport
gul-bus-movia.jpg
Læs også
Få overblikket:
Region Sjælland svinger sparekniven over den offentlige transport

- Og der må jeg jo appellere til Dansk Folkeparti, at de tager sig sammen og får rettet op på det her igen.

Men Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen siger til TV ØST, at det ikke er Dansk Folkepartis ansvar, at der nu bliver sparet på de regionale busruter. I stedet mener han, at regionen skal være bedre til at administrere de penge, som de får.

Borgmester bakker op

Også Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, mener, at en del af ansvaret ligger på Christiansborg.

- Jeg synes, Region Sjælland bliver presset umiddelbart hårdt af de ting, som de skal operere i i forhold til deres samlede bugdetter og økonomi, siger han.

- Så en del af ansvaret ligger inde på Christiansborg.

Bliver spareforslagene vedtaget, vil regionspolitikerne afholde møder med Movia og de berørte kommuner. Her skal kommunerne beslutte sig for, om de vil overtage buslinjerne fra regionen.


Nyhedsoverblik