Danmark Redder Liv: Børnehavebørn kan også lære førstehjælp

Børn helt ned til børnehavealderen kan godt lære førstehjælp. De kan gøre en forskel, mener en førstehjælpsinstruktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landet over leder Dansk Folkehjælp sammen med regionerne og organsationen FirstAED efter frivillige førstehjælpere. 

De skal være med til at sikre, at personer, der får hjertestop får hurtigt hjælp.

Men det er ikke kun voksne, der kan gøre en forskel. Det kan børn helt ned til børnehavealderen også. Derfor lærer børnene fra Raklev Børnehave i Kalundborg onsdag om førstehjælp.

quote Det gør en stor forskel, for vores ansatte sidder og kan guide børnene til, hvad de skal gøre, og hvis børnene har hørt lidt om førstehjælp, så er det genkendeligt for dem, hvad vi beder dem om at gøre

René Bergmann, fuktionsleder for den operative tjeneste, Region Sjællands AMK-central

Ifølge førstehjælpsinstruktør hos Dansk Folkehjælp, Lars-Erik Nielsen, kan børn godt lære førstehjælp.

- De lærer at lægge forbindinger og at ringe efter hjælp. Man kan også sagtens lære dem, det vi kalder stabilt sideleje, hvor man vender folk om på siden. Det er med til at sikre frie luftveje og kan sikre, at en person ikke bliver kvalt i sit eget opkast. Så på den måde kan børn godt gøre en forskel, siger Lars-Erik Nielsen, førstehjælpsinstruktør hos Dansk Folkehjælp.

foerstehjaelp.jpg
Læs også
Danmark Redder Liv:
Hvor mange førstehjælpere er der i din kommune?
foerstehjaelp.jpg
Læs også
Danmark Redder Liv:
Hvor mange førstehjælpere er der i din kommune?

Meld dig som førstehjælper

På TV ØST har vi sat os for at få flere til at kunne førstehjælp. Derfor er vi med i kampagnen DANMARK REDDER LIV. 
Kampagnen går ud på at få mindst 2000 af jer seere til at melde jer til et nyt frivillig-ærn hvor man bliver tilkaldt, hvis der er et hjertestop i nærheden af hvor du bor. 
Kampagnen har været i gang i tre uger og indtil videre har 1351 tilmeldt sig.

Vil du være førstehjælper, kan du tilmelde dig her.

Kan ringe og blive guidet

Spørger man på alarmcentralen, hvor de modtager alarmopkald, så gør det en stor forskel, at børn ned til børnehavealderen har lært om førstehjælp.

- Det gør en stor forskel, for vores ansatte sidder og kan guide børnene til, hvad de skal gøre, og hvis børnene har hørt lidt om førstehjælp, så er det genkendeligt for dem, hvad vi beder dem om at gøre, siger René Bergmann, fuktionsleder for den operative tjeneste på Region Sjællands AMK-central.

Børneulykkesfondens råd om førstehjælp:

  • Børn skal tænke på egen sikkerhed og redde sig selv først ved en ulykke
  • Børn skal hente en voksen ved en ulykke
  • Børn skal stole på, at voksne vil hjælpe, og ikke straffe, hvis nogen er kommet til skade
  • Børn skal vide, at det altid er bedre at forsøge at hjælpe ved en ulykke end ikke at gøre noget
  • Børn skal have kendskab til at ringe 1-1-2
  • Børn skal lære at trøste, yde omsorg og passe på hinanden

Kilde: Førstehjælpibørnehøjde.dk (Hovedstadens Beredskab og Børneulykkesfonden)

Nummeret til alarmcentralen kan dog godt være svært for børn i børnehavealderen at lære. Men det er der taget højde for, når man leger førstehjælpen ind.

- Vi har denne her visuelle måde at lære det på, ved at man peger på sin mund og siger "ét", så peger man på sin næse og siger "ét" og så peger man på sine øjne og siger "to". På den måde lærer de 1-1-2, fortæller instruktør Lars-Erik Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Børnene kan ikke nødvendigvis udøve hjerte-lungeredning, når de er i børnehavealderen, men det gør en forskel, at de tidligt ved, hvad førstehjælp er.
Børnene kan ikke nødvendigvis udøve hjerte-lungeredning, når de er i børnehavealderen, men det gør en forskel, at de tidligt ved, hvad førstehjælp er. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Ved hvornår man skal tilkalde en voksen

I det hele taget handler det om at lege mere end om at undervise. Børneulykkesfonden har udarbejdet materiale til daginstitutioner og skoler, som man kan bruge til at informere om førstehjælp. Det indeholder både lege, spil og sange.

For det handler først og fremmest om at give børn en bevidsthed om førstehjælp og farlige situationer ifølge Børneulykkesfonden.

- Når vi taler om børn ned i børnehavealderen, så er det ikke hjerte-lungeredning, de lærer, men det handler om at identificere en farlig situation og at vide, hvornår man skal tilkalde en voksen. Det er i høj grad observationsdelen, man lærer dem om i den alder, og der kan det, at vide hvornår man skal ringe efter hjælp i sig selv gøre en forskel, siger Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

quote Når vi taler om børn ned i børnehavealderen, så er det ikke hjerte-lungeredning, de lærer, men det handler om at identificere en farlig situation og at vide, hvornår man skal tilkalde en voksen

Henriette Madsen, generalsekretær, Børneulykkesfonden

Det er en målsætning for både Børneulykkesfonden og Dansk Folkehjælp, at så mange børn som muligt i børneinstitutioner får undervisning i førstehjælp. Det er i det hele taget en tendens, at vi er mere opmærksomme på at kunne førstehjælp i dag, mener instruktør Lars-Erik Nielsen. 

- Da Dansk Folkehjælp blev stiftet i 1907 under navnet Arbejdernes Samariter Forening, skete det efter en arbejdsulykke i Cirkusbygningen, hvor ingen vidste, hvordan man skulle hjælpe de tilskadekomne. Men i dag er det noget helt andet. Der er vi vant til, at vi skal hjælpe hinanden, og det er også derfor, man starter tidligt med at lære børn førstehjælp, så børnene har det i deres bevidsthed, siger han.

Hjertestarter TV ØST
Læs også
800 hjertestartere er lukket inde og kan ikke redde liv døgnet rundt
Hjertestarter TV ØST
Læs også
800 hjertestartere er lukket inde og kan ikke redde liv døgnet rundt

Kan hjælpe kammeraterne

Udover generel viden om førstehjælp, så handler det også helt grundlæggende om for børn, at de lærer, hvordan de omgås hinanden, mener generalsekretæren Henriette Madsen fra Børneulykkesfonden.

- Det handler om, at børnene lærer at yde omsorg og at trøste andre personer, siger Henriette Madsen.

Det er også en vigtig faktor, hvis man spørger alarmcentralens leder, at børnene kan hjælpe hinanden indbyrdes.

- Der er omkring 100.000 børn om året, der kommer tilskade i Danmark, og kun 11 procent af de børn, der kan førstehjælp. Det er rigtig godt, at flere børn får kendskab til, hvordan de kan hjælpe kammeraterne, hvis de kommer tilskade, siger René Bergmann.

Udover lærebøger og materiale til undervisning i førstehjælp i daginstitutioner har Børneulykkesfonden også udviklet en app, hvor børn kan spille sig til at blive juniorredder. App'en kan du finde her.


Nyhedsoverblik