Bilist efterlyses: Påkørte seksårig pige

Politiet efterlyser en yngre mandlig billist, der påkørte en seksårig pige ved Fiskebækparken i Ørslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokalpolitiet i Vordingborg vil gerne i kontakt med en yngre bilist, der søndag omkring klokken 16.00 påkørte en seksårig pige ved Fiskebækparken i Ørslev uden for Vordingborg.

Det skriver Sjællandske.

Uheldet skete ifølge avisen, da bilisten kørte ud fra en parkeringsplads. Samtidig kom den lille pige cyklende hen ad fortovet.

Kørte pigen hjem efter uheldet 

Manden standsede for at tage sige af pigen, som var væltet af cyklen. Bagefter sørgede han for at køre pigen hjem, hvor hendes far tog sig af hende.

Pigen slap med skrækken og fik kun nogle knubs. Men der venter ifølge avisen et forsikringsspørgsmål, og da pigens far ikke nåede at notere bilistens oplysninger, beder politiet ham nu om at kontakte dem.

Billisten beskrives til at være 30 år.

Lokalpolitiet kan kontaktes via telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik