Bæverrotter hjemme i god behold

Tre bæverrotter er indfanget og hjemme hos deres ejer igen, efter de tirsdag aften stak af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre bæverrotter, der onsdag skabte virak på Ringstedkanten, er hjemme i god behold hos Mark Vogel, der ejer dyrene.

- Det var ikke fedt, at folk blev bange, men nu har de jo lært, at sumpbævere (bæverrotter red.) ikke gør nogen noget, siger Mark Vogel til TV ØST.

Klokken 22.37 tirsdag aften kunne tre bæverrotter ikke længere modstå fristelsen. Her så de deres snit til at komme ud i friheden.

- Jeg var chokeret, men så skulle jeg jo på jagt, siger Mark Vogel.

Mark Vogel var langt fra alene i den vilde jagt på bæverrotterne. På facebook har omkring 30.000 set videoen af bæverrotten og liket opslaget om, at de 8 til 12 kilo tunge dyr, var blevet væk.

Bæverroter som kæledyr

Flere steder bliver bæverrotter set som skadedyr, men Mark Vogel har altid været fascineret af dem.

- Det startede da jeg var dreng. Mine forældre havde papegøjer, og så tog jeg det videre, siger han.

Og Mark Vogel har da også en ambitiøs plan for sine særprægede kæledyr. Han vil nemlig åbne en dyrepark – kaldet Pangea Park – i Ringsted.  

- Jeg vil gerne have at andre kan få lov at opleve alle de dyr jeg selv finder fascinerende, i så naturlige omgivelser som muligt, siger han. 


Nyhedsoverblik