Asylansøger fængslet for dødstrusler

En 29-årig irakisk mand er blevet varetægtsfængslet frem til den 26. oktober for at true chefer i teltlejren på livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dødstrusler rettet mod centerlederen og en souschef i teltlejren i Næstved har sendt en 29-årig irakisk mand i fængsel. Det skriver Sjællandske.

Ifølge sigtelserne skulle den 29-årige verbalt have truet cheferne og samtidig have gestikuleret kvælertag med hænderne.

Sigtede: Truede med at tage eget liv

Den sigtede fortæller ifølge Sjællandske, at der er tale om en misforståelse.

Han vedholder, at han i stedet truede med at tage sig eget liv på grund af utilfredshed med at skulle flytte til et asylcenter på Bornholm. Og at meldingen fra ham til cheferne var, at de i så fald ville være medskyldige.

Den 29-årige er varetægtsfængslet frem til den 26. oktober.

Beslutningen om varetægtsfængslingen blev truffet i byretten. Afgørelsen blev kæret til Østre Landsret med det samme. Ifølge mandens forsvarsadvokat, så vil de her tage stilling til, om afgørelsen skal omstødes fredag.


Nyhedsoverblik