ASMLA-medlemmer i ny sag - her er alt, du skal vide om iranerne fra Ringsted

Tre ledende ASMLA-medlemmer er blevet sigtet for spionage. Læs her, hvem ASMLA er.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den iranske selvstændighedskamp i området Ahvaz er flyttet til Danmark.

ASMLA er en organisation, der kæmper for en arabisk stat i det sydvestlige Iran. organisationen betragtes af det iranske styre som en terrororganisation, men nyder beskyttelse i en række andre lande.

ASMLA
Læs også
Hvem er den iranske eksilgruppe, der fik Sjælland lukket ned?
ASMLA
Læs også
Hvem er den iranske eksilgruppe, der fik Sjælland lukket ned?

Organisationens kamp blev for alvor kendt i Danmark i 2018, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) den 28. september iværksatte en meget omfattende og usædvanlige politiaktion, der lammede trafikken i store dele af Danmark en fredag eftermiddag og aften.

Ringsted politiaktion
Læs også
Tre sigtet for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark - trækker tråde til iransk tv-station i Ringsted
Ringsted politiaktion
Læs også
Tre sigtet for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark - trækker tråde til iransk tv-station i Ringsted

Ifølge PET var det en konkret trussel mod en række ASMLA.medlemmer i Ringsted, der var årsag til aktionen. Truslen blev dog i løbet af aftenen afblæst som falsk alarm, da de formodede attentatmænd viste sig at være en gruppe unge, der havde røget hash og kørt i bil. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkivfoto fra aktionen den 28. september 2018. Her blev blandt andet Storebæltsbroen i flere timer lukket, mens politiet ledte efter en sort volvo på Sjælland. 
Arkivfoto fra aktionen den 28. september 2018. Her blev blandt andet Storebæltsbroen i flere timer lukket, mens politiet ledte efter en sort volvo på Sjælland.  Foto: René Lind - Lind Foto

Mistankerne om attentat har dog efterfølgende ført til, at en nu 40-årig norsk-iransk mand er blevet anholdt og i snart halvandet år har været varetægtsfængslet sigtet for at have attentatplaner mod medlemmer af gruppen i Ringsted, der var under beskyttelse af det danske politi.

Kort efter blev tre ledende personer fra ASMLA anholdt for at have hyldet et blodigt angreb i Iran, der i september kostede 25 mennesker livet.Det iranske angreb fandt sted 22. september i byen Ahvaz i det sydvestlige Iran. Her angreb en gruppe mænd en militærparade fra en nærtliggende park. De tre mænd blev dog alle hurtigt løsladt igen.

I 2020 blev de samme tre personer dog sigtet for at have foretaget spionage til fordel for Saudi-Arabien.

Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion
Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion
Mesut Gungordu
Læs også
Nabo til ASMLA-gruppe i Ringsted: - Det var et roligt område før i tiden
Mesut Gungordu
Læs også
Nabo til ASMLA-gruppe i Ringsted: - Det var et roligt område før i tiden

Artiklen fortsætter under billedet.

Arkivfoto fra ransagningen i 2018.
Arkivfoto fra ransagningen i 2018.

Sigtelsen for spionage bygger på materiale, der blev fundet under ransagningerne i 2018.

- Det har ført til, at de tre ledende medlemmer af ASMLA i dag er blevet anholdt og sigtet for spionage. Det er PET’s opfattelse, at de tre personer i perioden fra 2012 til 2018 har spioneret for en saudi-arabisk efterretningstjeneste, siger Finna Borch Andersen.

 Bliv her klogere på, hvem ASMLA er:

FAKTA: Se hvem ASMLA er

  • Forkortelsen ASMLA står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvas.
     
  • Organisationen kæmper for, at en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran rundt om byen Ahwaz løsrives og bliver sin egen stat.
     
  • Lederen af organisationen er Ahmad Mola Nissi.
     
  • ASMLA er oprettet i 1999 af Ahmad Mola Nissi og Habib Ahvazi, aktivist fra regionen Khuzestan.
     
  • Organisationen betragtes af Iran som en terrororganisation.
     
  • Den dansk-iranske talsmand for ASMLA bor i Ringsted.
     
  • 22. september 2018 angreb bevæbnede gerningsmænd en militærparade i Ahvaz. Paraden blev afholdt af Irans Revolutionsgarde. 25 blev dræbt og 70 såret. Iran hævder, at ASMLA stod bag angrebet.
     
  • Iran hævdede efter angrebet, at Danmark husede personer, der havde forbindelser til angrebet.
     
  • Politiets Efterretningstjeneste (PET) iværksatte 28. september den usædvanlige politiaktion, der lammede trafikken i store dele af Danmark.
     
  • 30. september 2018 løfter PET sløret for, at aktionen skyldtes, at en iransk efterretningstjeneste havde planer om et attentat i Danmark.
     
  • I den forbindelse er en norsk statsborger med iranske rødder 21. oktober 2018 blevet anholdt. Han er sigtet for at have sat "iransk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark".
     
  • Den anholdte er også sigtet for have taget del i forberedelserne til attentatet.
     
  • De tre anholdte blev i 2020 sigtet for at have begået spionage til fordel for Saudi-Arabien.

    Kilder: PET, Ritzau og DR
Artiklen er opdateret
Artiklen er oprindeligt udgivet i 2018. Den er opdateret af TV2 ØST i 2020, efter de tre mænd blev sigtet for at have begået spionage til fordel for Saudi-Arabien.

 


Nyhedsoverblik