71-årig mand overhældt med brændbar væske og sat ild til

En uoverensstemmelse mellem to bekendte endte torsdag med, at en 55-årig mand overhældte en 71-årig mand med brændbar væske og satte ild til ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da en 55-årig mand torsdag var på besøg hos en71-årig mand i Haslev, kom de to op og toppes. Det hele eskalerede, da den 55-årige valgte at hælde brændbar væske ud over den 71-årige for derefter at sætte ild til ham.

Den 71-årige pådrog sig en del brændskader, men han meldes uden for livsfare. Han er stadig indlagt til observation.

Formodet gerningsmand løsladt

Politiet valgte torsdag at anholde den 55-årige, men han er løsladt igen.

- Der var ikke grundlag for at varetægtsfængsle manden, så derfor har vi løsladt ham igen. Han er stadig sigtet for drabsforsøg, siger Søren Ravn, der er Vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet er stadig i gang med at efterforske sagen.

- Vi mangler stadig nogle afhøringer og få afsøgt nogle hjørner af denne sag. Lige nu er det ikke meget, jeg kan sige, lyder det fra Søren Ravn. 


Nyhedsoverblik