58-årig mand løsladt – men stadig sigtet for at sende mistænkeligt brev til bank

Den 58-årige mand, politiet formodede stod bag det mistænkelige brev mod en bank i Tølløse mandag, er nu løsladt. Han er dog stadig sigtet i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev en 58-årig mand fra Vestsjælland anholdt, da politiet formodede, at han stod bag den brevbombe, der blev sendt til Sparekassen Sjælland-Fyn i Tølløse mandag.

Manden blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han var sigtet for trusler på livet og unødig udrykning fra politiet.

Den 58-årige mand blev ikke varetægtsfængslet, men i stedet løsladt. Han er dog fortsat sigtet i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ikke en virksom bombe

Både politiet og Forsvarets sprængningseksperter mødte mandag op for at undersøge den mulige brevbombe.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der ikke var tale om en virksom bombe.

Politiet formoder, at brevet blev sendt i anledning af, at den sigtede og banken har en uafklaret tvist om bankforretning.

ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt
ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt

Nyhedsoverblik