47-årig overfaldet med baseballbat

Torsdag aften rykkede politiet ud til en forretning i Stenlille ved Sorø, hvor en 47-årig mand var blevet overfaldet med et baseballbat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet blev torsdag klokken 18.31 kaldt til Stenlille, hvor en medarbejder – en 47-årig mand – var blevet overfaldet i en forretning af to mænd.

Mændene slog den 47-årige med et baseballbat over benene og i ryggen.

quote Der må være et mellemværende mellem parterne. Det her kommer ikke af sig selv.

Politikommissær hos Lokalpolitiet i Slagelse, Jørgen Christensen

Efter overfaldet forsvandt de to mænd fra stedet i en bil, muligvis en mørk VW Golf, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Mellemværende mellem parterne

- Sagen er ikke så oplyst pt, som vi kunne ønske os, siger politikommissær hos Lokalpolitiet i Slagelse, Jørgen Christensen og fortsætter:

- Der må være et mellemværende mellem parterne. Det her kommer ikke af sig selv.

Efterlyser vidner

Den 47-årige tog efterfølgende på skadestuen.

- Han er ikke kommet mere til skade, end at han selv kørte ind til skadestuen. Det var mest for at dokumentere, at han var blevet slået, siger Jørgen Christensen, Politikommissær hos Lokalpoliti i Slagelse.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

 

De to gerningsmænd beskrives som:

  • A: Mand, udenlandsk af udseende, muligvis tyrkisk eller arabisk, ca. 20-30 år, omkring 170-175 cm, kraftig af bygning og havde en sort jakke på. Han havde et kraftigt sort fuldskæg og talte dansk.
  •  
  • B: Mand, udenlandsk af udseende, muligvis tyrkisk eller arabisk, ca. 25-30 år, omkring 175-180 cm, kraftig af bygning og havde en sort jakke med hvid skrift i halvbuer over ryggen på. Han havde et rundt ansigt og ikke noget skæg.

 


Nyhedsoverblik