34-årig mand anholdt for truende adfærd på borgerservice

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 34-årig mand blev onsdag anholdt for at opføre sig truende på borgerservice i Næstved Kommune.

En 34-årig mand blev onsdag anholdt for at opføre sig opfarende og truende på borgerservice i Rådsmandshaven i Næstved onsdag.

Personalet anmeldte manden klokken 14.23, hvorefter en patrulje kom frem og fik kontakt med manden, som viste sig at være fra København.

Den 34-årige mand faldt ikke til ro ved synet af politiet og derfor blev han anholdt klokken 14.44. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Andre tilfælde

På det seneste har der været flere tilfælde af truende adfærd på borgerservice og jobcentre her i regionen.

Senest den 8. november, hvor en 55-årig kvindelig sagsbehandler fra Kalundborg Kommune blev opsøgt af en 51-årig mand på vej hjem fra arbejde, som var meget udadreagerende og spirituspåvirket.

Den 51-årige mand var stærkt utilfreds med kvindens sagsbehandling af hans sag, og han kom derfor med verbale trusler og slog de ting, hun bar, ud af hænderne på hende.

Slog økse ned i skranke

Den 29. oktober begyndte dagen også dramatisk for medarbejdere på jobcentret i Fårevejle i Odsherred Kommune. Her kom to mænd ind med en økse og udviste en truende adfærd på jobcenteret.

Øksen slog den ene mand flere gange ned i skranken, fordi han mente sig berettiget til ydelser fra jobcentret.

De to mænd, der er henholdsvis 40 og 47 år, blev efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 27. november.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App