Fra april 2016, hvor den såkaldte 225-timers-regel trådte i kraft, til juni 2018 er der blevet 28.200 færre danskere, der modtager kontanthjælp.
Det viser de seneste tal, som avisen Danmark har fået fra Beskæftigelsesministeriet.
Ifølge mediet findes der ikke nogen håndfast viden om, hvor mange af dem der er kommet i arbejde. Men tal fra 2017 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Finansministeriets beregninger indikerer, at cirka en tredjedel af dem, der forlader kontanthjælpssystemet, fortsætter ud på arbejdsmarkedet.
Der er den store glæde, at det går godt i dansk økonomi, og at vi ser en stor udvikling i at skabe flere arbejdspladser
En fjerdedel kommer på en anden offentlig ydelse, en femtedel tager en uddannelse, mens en sjettedel hverken er kommet i arbejde, uddannelse eller på en anden ydelse.
Sidstnævnte gruppe er blevet det, som regeringen kalder selvforsørgende. Dermed er de blevet en del af de cirka 160.000 danskere, der ikke har noget kendt forsørgelsesgrundlag.
Da regeringen præsenterede stramningerne i kontanthjælpssystemet, vurderede Finansministeriet, at stramningerne ville flytte cirka 700 mennesker fra offentlig forsørgelse til arbejde.
Minister: Stramninger har gjort det mere attraktivt at tage et arbejde
Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har det økonomiske opsving bidraget til den markante udvikling.
- Der er den store glæde, at det går godt i dansk økonomi, og at vi ser en stor udvikling i at skabe flere arbejdspladser - ikke mindste i den private sektor, siger han til avisen Danmark.
- Og så har vi også med stramningerne gjort det mere attraktivt at tage et arbejde, tilføjer han.
Ifølge ministeren findes der ikke mange oplysninger om de mange borgere, der nu står helt uden forsørgelsesgrundlag. Det behøver dog ikke at være et problem, understreger han.
- I min verden er det ikke et problem at blive selvforsørgende. Det er da ikke en katastrofe, at man ikke ligger det offentlige til last, siger Troels Lund Poulsen til avisen Danmark.