21-årige Laura er Danmarks første EUX-anlægsgartner

I går fik 21-årige Laura Egede Olsen både sin studenterhue og sit svendebrev som den første EUX-anlægsgartner i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste fire år har 21-årige Laura Egede Olsen kæmpet for at skrive historie. Ikke bare på ZBC i Slagelse, hvor hun har været elev, men i hele Danmark.

Og torsdag lykkedes det, da hun som den første i landet blev færdig som anlægsgartner på den særlige EUX-uddannelse, hvor man både bliver student og får sit svendebrev på én og samme tid.

Carsten Rasmussen
Læs også
Erhvervsuddannelser lider i Næstved: - Vi er en stor gymnasieby
Carsten Rasmussen
Læs også
Erhvervsuddannelser lider i Næstved: - Vi er en stor gymnasieby

Sammen med sit eksamensbevis fik Laura Egede Olsen også en anden udmærkelse – nemlig en sølvmedalje for sin indsats ved svendeprøven som anlægsgartner.

- Jeg er vanvittig stolt. Jeg havde håbet og drømt om, at jeg ville få en sølvmedalje, men så også at få den var vildt, siger den nyklækkede anlægsgartner.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Sådan ser den sølvmedalje, som Laura fik for sin svendeprøve ud.
Sådan ser den sølvmedalje, som Laura fik for sin svendeprøve ud. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Populær uddannelse

Tre andre studerende er ved at gøre Laura Egede Olsen kunsten efter som EUX-anlægsgartner, og den særlige uddannelse er generelt populær. På ZBC i Slagelse begyndte 192 elever i år på uddannelsen, der tager fire år at fuldføre.

EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune
EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune

Mange af eleverne kombinerer ungdomsuddannelsen med en uddannelse inden for handel, men skolen i Slagelse oplever også en stigning i antallet af elever, der vælger håndværksfag som Laura Egede Olsen.

- Det er ikke bare vigtigt for os og for Laura, men det er også vigtigt for Danmark, fordi det er nogle ekstremt dygtige folk, vi uddanner. Samtidig er det måske det, der kan gøre, at flere vælger en erhvervsuddannelse, siger Frederikke Tom-Petersen, der er uddannelsesleder på Landbrugs- og Gartnerskolen i Slagelse.

Generelt kniber det med antallet af elever på landets erhvervsuddannelser. Andelen af unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse et år efter 9. klasse, er faldet med 11,3 procent over tre år. Og den udvikling bidrager flere sjællandske kommuner til.

 


Nyhedsoverblik