Op mod 15.000 fupbutikker forsøger at franarre danske forbrugere penge, når de handler på nettet.
Det viser en kortlægning fra e-mærket, der er en frivillig certificeringsordning for danske netbutikker.
Derfor er det vigtigt at holde et vågent øje, hvis man surfer nettet tyndt for gode tilbud på Black Friday.
Hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det oftest også
- Det er ganske alvorligt og alarmerende, at der er så mange fupbutikker. Danskerne er nogle af dem, der er allermest flittige til at købe på nettet, og derfor er det logisk nok, at de kriminelle er der, hvor pengene er, siger Toke Mølgaard, der er kommunikationschef hos e-mærket.
Der er tale om 15.000 netbutikker med udenlandske domæner, som forsøger at henvende sig direkte til forbrugerne på dansk eller med danske salgspriser.
Og faktisk har hver femte forbruger oplevet at blive snydt ved køb på nettet, viser en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.
Sådan undgår du at blive snydt af falske netbutikker
Et stigende antal fupbutikker forsøger at snyde forbrugerne. Læs her, hvordan du undgår at falde i.
Tjek webadressen på hjemmesiden
- Man bør holde øje med, om netbutikkens navn passer med de produkter, der bliver solgt.
- Rigtige netbutikker har som regel meget simple webadresser - ofte er det kun butikkens navn. Fupbutikkers webadresser er ofte længere og har ikke altid nogen sammenhæng med de varer, der sælges.
Undersøg "om os"-siden
- Rigtige netbutikker skriver ofte noget om sig selv - herunder historie og værdier. Det bruger fupbutikker sjældent energi på. Hvis de gør, er der ofte stavefejl og et dårligt dansk.
Er tilbuddet lidt for godt?
- Fupbutikker sælger ofte varerne meget billigt. Hvis de er markant billigere end andre steder, kan det være et tegn på, at det er kopivarer, eller at du aldrig modtager varen.
Tjek CVR-nummer eller kig efter e-mærket
- Hvis man handler på sider, der udgiver sig for at være danske, skal man kigge efter det ottecifrede CVR-nummer. Man kan også se efter e-mærket, der er en certificeringsordning for danske netbutikker.
Kilder: sikkerdigital.dk, Digitaliseringsstyrelsen.
Det er enten ved, at varen aldrig kom, at man fik en kopivare, eller at ens kreditkortoplysninger blev misbrugt.
- Rigtigt mange danskere handler på nettet. Det gælder særligt op til jul og på Black Friday, og derfor er det her et alt for stort tal, siger Marie Wessel, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.
Forbrugerne skal bruge den kritiske sans
Hun anbefaler forbrugerne at bruge den kritiske sans, inden de betaler for varerne.
- Helt grundlæggende så handler det om at bruge sin sunde fornuft - også når du handler på nettet. Hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det oftest også, siger Marie Wessel.
Derudover er det godt at nærlæse fupbutikkernes webadresse og hjemmesidens indhold, da der typisk ikke er brugt så megen tid på det sproglige.
- Man skal kigge efter åbenlyse sprogfejl, da mange af fupsiderne er oversat ved hjælp af maskiner, siger Toke Mølgaard fra e-mærket.
De mange falske netbutikker blev torsdag meldt til Bagmandspolitiet.
Men da de har hjemme i udlandet, er det politiet i de pågældende lande, der skal stå for at lukke siderne ned.
- Det kan desværre godt tage tid, og derfor er det vigtigt at holde godt øje, siger Toke Mølgaard.